Kategorier
Grensakse

Grensaks test

Når haven skal vedligeholdes, så er det næsten ikke til at undvære en god grensaks. En god grensaks klipper let vissent og uønsket vækst fra dine planter, så de kan holde sig sunde og se velplejede ud. Når du skal ud og investere i en grensaks, så er der flere ting, du skal være opmærksom på. Vi vil i det følgende gennemgå nogle punkter, som du bør have med i dine overvejelser, når du skal købe ny grensaks.

Hvad skal du bruge din grensaks til

Grensaksen er et af de vigtigste haveredskaber, fordi den gør det let for dig at fjerne visne og uønskede grene. Mekanismen i grensaksen gør,at du uden at bruge de store fingerkræfter kan klippe forholdsvis tykke grene over. Grensaksens skær sørger også for at efterlade et rent snit i træet eller planten. Dette er vigtigt for at undgå, at der går svamp eller råd i snitsåret. Sørg altid for at lægge snittet en anelse skråt så regnvand og dug let kan løbe af.

Der findes forskellige grensakse på markedet og du skal derfor først og fremmest gøre op med dig selv hvad du skal bruge din grensaks til.

  • Er det til lettere beskæring af buske og stauder
  • Er det til beskæring af tykkere grene
  • Er det til beskæring af højtsiddende grene

Vælg den rigtige grensaks til den rigtige opgave

Den manuelle grensaks kører på ren muskelkraft. Til gengæld er det den grensaks, der vejer mindst. Den kan let klare de fleste mindre opgaver i haven som beskæring af roser og andre buske og stauder. Den kræver dog en hel del fingermuskler, hvis der skal klippes i tykkere grene.

Den elektriske grensaks er tungere end en manuel grensaks, men den klipper til gengæld alle mindre og middel tykke grene over helt uden besvær og uden brug af dine fingermuskler. En elektrisk grensaks er perfekt til hækklipning og hvis finger kræfterne ikke er, hvad de har været.

En grensaks med udveksling er en grensaks, der har en gear udveksling. Dette gør, at kraften på klippet bliver forøget med op til 3 gange i forhold til en manuel grensaks. Skaftet på en grensaks med udveksling er også længere end på en almindelig grensaks. Det gør det lettere at klippe i høj bevoksning.

Vælg kvalitet

Det kan godt betale sig at købe kvalitets haveredskaber. Vælger du at købe kvalitet, så får du både en grensaks som har en lang levetid, men du får også en grensaks, hvor der er tænkt på udformningen, så den ligger godt i hånden og hvor vægten er godt fordelt. En kvalitets grensaks har også et bedre skær som sørger for at snittene i dine træer og buske bliver helt rene, så det lettere gror sammen. Haveredskaber i en god kvalitet kan med ganske lidt vedligeholdelse let holde en livstid ud og du ved derfor at du har haveredskaber ved hånden som du kan stole på og som ikke går i stykker mellem fingrene på dig.